Peder Dam: Bebyggelser og stednavnetyper.

Information: 

Navnestudier nr. 44, Museum Tusculanums Forlag, København 2015.

De gamle danske landsby- og bebyggelsesnavne kan grupperes efter deres endelser som fx -lev, -sted, -by, -torp (-rup) og -rød, men hvor gamle er hver af disse stednavnetyper? Hvor findes de i Danmark? Findes de også i det øvrige af Norden, og er de blandt de stednavne som skandinaverne tog med til Danelagen i England i vikingetiden? Og hvad er sammenhængen mellem det sproglige indhold i bebyggelsesnavnene og karakteristikaene ved bebyggelserne samt det omkringliggende landskab?
Alt dette og meget andet søges der svar på i bogen gennem kortlægninger og analyser af de godt 50 mest almindelige historiske stednavnetyper og de bebyggelser som de angiver. Godt 14.000 bebyggelsesnavne er registreret, kortlagt og klassificeret med oplysninger om fx stednavnetype, historisk bebyggelsesstørrelse, relation til arkæologisk fund og omfanget af kirker i bebyggelserne. Hvert af bogens afsnit om en specifik navnetype indeholder en gennemgang af endelsen, dens sproglige historie, typiske sammensætninger, geografi og relation til arkæologiske fund, kirkebygninger m.v. De tværfaglige analyser i bogen trækker på nogle af de største kulturhistoriske databaser i landet for at give svar på hvornår og hvordan mønsteret i de danske bebyggelsesnavne opstod.

Publiceringsår: 
2015
Beställ: 
Museum Tusculanums Forlag